Da Hunting Shadow med Rene Kjær sejrede i 1.13.0a/1640 m mandag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane var det ny banerekord for 4-årige hopper.

Indtil mandag den 25. september havde Gurli Tinghøj banerekorden for 4-årige hopper på Fyens Væddeløbsbane med 1.13.2.
I går overtog Magnus Ladegaard-trænede Hunting Shadow (SJ’s Photo) banerekorden, da den sejrede sikkert i 1.13.0a/1640 m foran en anden SJ’s Photo-hoppe, ligeledes 4-årige Humvee med Birger Jørgensen, trænet af Jimmy Møller Jensen, der noteredes for 1.13.2 og altså tangerede Gurli Tinghøjs rekord.
Også tredjehesten, Huxi LC (Great Challenger) med Michael Lønborg – trænet af Casper Jensen – noteredes for 1.13.2.