TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Avlshingsten Bar Hopping pludselig død

af | 22. nov 2022 | Nyheder

Muscle Hill-sønnen Bar Hopping, der stod på Hanover Shoe Farm i Pennsylvania, døde pludselig mandag.

Bar Hopping fotograferet ved besøget på Hanover den 12. november

Lørdag den 12. november blev Bar Hopping fremvist på Hanover Shoe Farm for de danske travfolk, der var på studietur til USA.

Vi så en stor flot hingst med et godt temperament – en hingst, der var ni år gammel og hvis ældste afkom er 4 år gammel.

Herhjemme kender vi Bar Hopping som fader til 3-årige Harpy 1.13.2 – 353.282 kr., der var nummer to i Dansk Trav Kriterium og må anses for at være en af favoritterne til Dansk Trav Derby.

Herhjemme har vi også set en anden  3-åring efter Bar Hopping, norske Painted Genius 1.15.0 – 74.390 kr.

I USA er Bar Hopping først og fremmest kendt for at være fader til tophoppen Bella Bellini 1.08.3 – 1.982.228 dollars, der bl.a. har vundet Hambletonian Oaks og kåret som Årets 3-årige hoppe.

Hans hidtil bedste søn, In Range 1.09.5 – 793.037 dollars så vi i øvrigt på vort besøg på Southwind Farm. In Range er i avlen i Ohio, men var på Southwind Farm for at blive tappet for sød.

In Range har i sin første sæson i år bedækket 138 hopper på Hickory Lane Farm, hvor den står til 4.000 dollars,

Bar Hopping med Tim Tetrick – Foto: Lisa Photo

Bar Hopping stod til 12.000 dollars på Hanover og har i år bedækket 122 hopper – herhjemme var han udbudt til et begrænset antal hopper af Peter Fog, Ansager til 4.000 kr + 12.000 dollars.

De første fire årgange efter Bar Hopping er på amerikanske auktioner solgt for mellem 43.869 dollars – 46.7110 dollars i gennemsnit – i år var gennemsnittet på 44.000 dollars for 43 solgte åringer.

Bar Hopping vil nu blive obduceret i et forsøg på at finde forklaringen på dens pludselige død.