Der har ikke hidtil været medvind for de danske travere, der starter i Vintermeetinget på Vincennes.
First Blood Stables Gonnabe Shadow var for første gang til start i Vintermeetinget mandag, og med Gabriele Gelormini kom hoppen fint fra start og sad som nummer tre.
Med 1000 meter tilbage gik Gelormini ud i andet spor og fik ryg på den hest, der kom frem i dødens. Altså sad Gonnabe Shadow i andet par udvendigt.
Men den position blev en fælde, for Iris Farceuse – hesten i dødens – blev træt – meget træt – og i et tæt pakket felt sad Gonnabe Shadow fast og sluttelig pullede sig over i galop i opløbssvinget.
Dermed var Gonnabe Shadow ude af løbet.
Illusion d’Amour (Goetmals Wood) med Matthieu Abrivard vandt i 1.12.0a/2100 meter.
Se løbet på dette link – klik her