TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Arbejdet med Hesteejerforening tager form

af | 25. jun 2024 | Nyheder

På Breeders Club-generalforsamlingen tidligere på måneden blev det vedtaget, at der skal arbejdes videre med planerne om at lave en landsdækkende hesteejerforening.

Breeders Club har udsendt følgende pressemeddelelse omkring planerne:

Efter den nylig overståede generalforsamling har den nye bestyrelse i Breeders Club konstitueret sig. Bestyrelsen konstituerede sig med følgende: Formand Stig Berg Norsk, Næstformand Kim Kærslund, Kasserer Michael Korfitsen, Bjarke Thomsen og Jesper Becker Nielsen.

Et af de helt store mål i den kommende tid for bestyrelsen er at udvide foreningen til en bredere, landsdækkende hesteejerforening.
Det vil betyde, at Breeders Club vil arbejde for at forbedre vilkårene for alle hesteejere, ikke kun opdrættere, men også ejere af væddeløbsheste og andre, der har relation til sporten.
Helt konkret er det ambitionen at igangsætte nye forretningsområder til gavn for medlemmerne.
Det vil være lukrative fordelsprogrammer, fysiske og online auktioner, flere anpartsprojekter, spændende løbsserier, og naturligvis skal der arbejdes endnu mere intens og målrettet på at udbyde en hingsteportefølje til fornuftige priser til de danske opdrættere.

Det er ligeledes målet, at Breeders Club vil benytte sig af mere frivillig arbejdskraft, der har lyst til at gøre en forskel i foreningen.

Vi er eksempelvis langt med at nedsætte et forretningsudvalg, bestående af frivillige med et godt købmandsgen.

Forretningsudvalget skal bidrage til at kommercialisere vores forretningsområder. Det vil forbedre foreningens økonomi, og i sidste ende også medlemmernes økonomi. Vi vil gerne have flere med. Er der nogle frivillige derude, der har lyst til at bidrage med kompetencer inden for nogle af foreningens eksisterende og nye forretningsområder, skal man være meget velkommen til at kontakte os. Alle bidrag tæller i denne tid.

Breeders Club – for Bredden og Eliten, sådan lyder vores motto.

Og det tager vi alvorligt.

Vi er af den opfattelse, at Bredden ikke kan undvære Eliten, og omvendt Eliten kan ikke undvære Bredden. Sammen gør vi hinanden stærkere.

En landsdækkende hesteejerforening rækker i den forbindelse ud til lokale amatør- og hesteejerforening med henblik på at etablere et konstruktivt samarbejde.

Trav Danmark har brug for en landsdækkende hesteejerforening, så alle hesteejere får et talerør ind i sportens politiske organisationer.

Vi har allerede været i dialog med DTC, som har åbnet en dør for at søge optagelse. Det vil vi gøre snarest muligt.

Der er ligeledes allerede taget kontakt til Dansk Hestevæddeløb, så vi fællesskab kan samarbejde omkring nogle udvalgte initiativer.

Vi håber, at travet vil tage godt imod denne nye hesteejerforening.

PÃ¥ bestyrelsens vegne,

Stig B Norsk

Formand