Toptraveren Apapmand kommer på søndag på en uvant opgave, idet den starter i en indl. afdeling i Amatør Grand Prix på Charlottenlund Travbane.
80 meter tillæg har Apapmand, der med en indtjening på 1.3 millioner har tjent mere end sine 11 konkurrenter har tilsammen.
Apapmand skal køres af Kamilla Plambech, der får køreturen af ejeren Peter Gordon Gardiner som en tak for det store stykke arbejde som Kamilla har lavet med hesten i stalden hos træner Anders F. Jensen.
Også Unik Tamsen med Dennis Clemmensen har 80 m tillæg, og fra start har duoen Apapmand og Unik Tamsen et hul på 40 meter op til bl.a. Next is Now med Teddy Wang.
Der er blot fire løb på Charlottenlund Travbane på søndag – det er amatørdag med start klokken 11.00 – og i de fire løb starter tilsammen 38 heste.