Anne (Dodensig) skulle ikke være opdrætter, men  nu er hun alligevel blevet  det – og fortæller her om en opdrætters bekymringer – og glæder

Der burde være tre føl i hegnet.

Et føl til hver hoppe.

Men der var kun to føl.

Det ene føl var Come On Partys søn, som fromt stillede an til fotografering i anledning af sin månedsdag.

Det andet føl gik lige i hælene på mig, da jeg skridtede hegnet rundt for at lede efter det tredje føl.

Jeg gik ud fra, at det sov i græsset, hoppen var helt ubekymret, men jeg kunne heller ikke lide bare at køre, hvis der nu var sket noget, så jeg ringede til min søster for at høre, om der ikke godt nok burde være tre føl i det hegn.

..Og i samme sekund, hun svarede telefonen, så dukkede spidsen af et føløre op over græsset. Inden jeg fik sagt en hel sætning, så havde Otto rejst sig, strakt sig og fundet en pat, så der var ingen grund til bekymring. Alt var godt.

Men det er derfor, at jeg stoppede som opdrætter for fem år siden.

Jeg blev for bekymret.

Der var for mange syge føl. For lidt drømme. For små drømme. Og hvorfor så være opdrætter, hvis man ikke tør tro på, at drømmehesten bliver født en skønne dag? 

Og så kom jeg alligevel til at købe Eenymeenyminymoe, da hoppen blev sat til salg i efteråret 2023.

Det var et impulskøb. Jeg har kendt og været glad for Eeny i mange år, men jeg har aldrig drømt om at kunne eje sådan en hest, og skulle jo absolut ikke have en følhoppe. Overhovedet ikke.

Og nu er jeg så halvandet år senere den heldige opdrætter af Ohnomynimoe, som er født i Normandiet, så jeg slipper for at blive alt for glad og alt for bekymret for sådan en lille fyr. 

Rie Raun, som passede Eeny hos Flemming Jensen i Hjallerup, brugte påsken på at køre til Frankrig og tjekke op på mor og søn, så jeg har et par videoer med spradebassen. Og Rie var tilfreds med forholdene, så Eeny bliver nok i Normandiet. 

Og så lykkedes det mig alligevel at blive helt sort indeni, da et foto af Eeny plumpede ind på Messenger.

Hun var pudset og flot og klædt på med lædergrime, men jeg så jo kun det, der manglede…nemlig føllet.

Han er nok død. Han er nok alt muligt…min hjerne satte omgående blå blink på tankegangene, indtil jeg fik læst, at Eeny havde været på visit hos Hohneck, og alt var bare bra. Også med føllet, som var lidt vingligt, men dyrlægen havde ordineret kalcium og det blev bedre og bedre…

Dagen efter forklarede Rie, at de på det stutteri altid lod føllene blive hjemme, når hoppen var hos hingst, for at undgå risiko for skader ved transporten.

Det er jo det smarte ved opdræt i Normandiet. At hingstene er opstaldede lige i nærheden, så hopperne bliver betjent med fersk sæd på bestemte ugedage og tidspunkter som en slags “kør indenom og få kimen til et foster med hjem i maven”-station. 

Men så forleden kom så spørgsmålet fra Normandiet: om føllet skulle registreres som dansk eller svensk.

Hmm, ja, dansk selvfølgelig, men hvordan er det nu lige, at man får et føl indregistreret…jeg tjekkede hele trav.dk under avl, men det var faktisk ikke rigtig til at læse sig frem til, så jeg endte med at sende en mail til Peter Stenå, som meget venligt og udførligt forklarede, at jeg skulle sende en bedækningsattest, som jeg kunne få hos hingsteholderen. 

Nå ja, tænkte jeg, men nu havde jeg jo lige skrevet til hingsteholderen, at jeg havde fået et føl, og han sendte bare et tillykke og en regning, men ingen bedækningsattest, så det var nok den kontrakt, jeg havde fået, da jeg bookede Hohneck, at jeg skulle bruge. 

Men Stenå mailede pænt tilbage, at det altså var bedækningsattesten, han skulle bruge, så jeg skrev straks til hingsteholderen, at han lige skulle sende den der bedækningsattest…he, men så slog det mig, at jeg selvfølgelig skulle betale regningen, inden jeg fik en bedækningsattest…så nu har jeg overført 44.950 kroner, og om en uges tid dukker der så en bedækningsattest op.

Der er garanteret ingen, som snupper navnet Ohnominymoe, så mon ikke hele registreringen kommer til at gå fint.

Jeg skal ikke engang selv markere aftegn, for føllet bliver chippet og tjekket af en fransk dyrlæge, ligesom de svenske føl i Normandiet, det er smart. Senere tjekker DTC så føllet med chip og hårprøve. 

Om et par dage kan Eeny scannes første gang.

Tænk hvis hun er i fol igen.

Under alle omstændigheder spiller jeg Hohneck i Elitloppet.

Det er tåbeligt, men bare fordi jeg har et føl efter Hohneck, så synes jeg jo, at Hohneck er lidt min hest. Og så er det dejligt let at udtale navnet, bare tag h’et væk. Ohneck. 

Og til den gode side så regner det!