Når man har en hest, der hedder Gulddreng, der er opkaldt efter sangeren Malte Ebert, må man også forsøge sig som Rapper!

“Altså kommer der slet ikke noget “Ros til Gulddreng” indlæg? 

Min niece tror, at hendes moster har partoutkort til bogstaver, der selv stiller sig på række og danner ord om hint og hændt.

Som en slags madpakke på skrift, som hun lige kan gnaske i sig, når der er brug for en overspringshandling.

 Men hendes trætte moster kan slet ikke få alfabetet i svingninger sådan en sukkerkold tirsdag efter påske, selvom hun selvfølgelig har ret, min niece.

Det ville næsten være synd for Gulddreng, hvis jeg ikke lige strikker et par linjer sammen om, at han fik ros. For det får han meget sjældent. (Han får tit ros af mig, men det er jo bare den der hultklingende automat-reaktion på alt, han gør: Dyyyyygtig…, så det tæller ikke for alvor på selvværdskontoen.) 

Men efter mandagens start i Aalborg var kusken Kasper K. fornøjet.

Gulddreng bliver bedre og bedre i gangarten, og løb tappert helt hen til målstregen.

 Dagen før havde min svoger ellers bemærket, at det var helt spild af min tid at tage til Aalborg for at starte Gulddreng, hvortil jeg kæphøjt havde svaret, at der kun var seks heste med i feltet, så han var sikker på en præmie, men øh…der var faktisk kun penge til de fem første i mål, kunne jeg se, da jeg fik læst programmet…

Men vi fik en tredjepræmie, og træneren smilede og sagde, at kusken havde rost Gulddreng, så det var ikke spor spildt at være til trav i Aalborg.

Det skal dog nævnes, at vinderen løb 13,7, så Gulddrengs tid på 15,1 havde nok ikke givet præmie i et fyldt felt, men når man har en travhest, så kan det blive træls, hvis man hænger sig for meget i hvis og hvis og hvad så…

Til gengæld har jeg nu brugt en times tid på at prøve at omskrive en af den rigtige, altså den syngende, Gulddrengs sange.

I ved den med ti tusind timer i træningsbanen i solskin og sommerregn, men helt uden sejr, helt uden sejr…nå, men det gik skidt at lege Malte Ebert, så i stedet får I noget poesi om travsporten, jeg har forsøgt mig med på opfordring af Henrik Dyhrberg til hans podcast “Travsnak”.

Hvis jeg havde uendeligt med tid

Så ville jeg holde ferie i Normandiet 

Så ville jeg sove otte timer hver nat

Så ville jeg skrive noget mere

Så ville jeg klappe Gulddreng hver dag 

Hvis jeg havde uendeligt mange penge

Så ville jeg have købt Garfield 

Så ville jeg måske blive en nærigpind

Så ville jeg tage mig bedre tid

Så ville jeg udgive poesi om travsporten

Hvis jeg havde uendeligt med held

Så ville jeg smage sejrens sødme

Så ville jeg altid blanke vinderen

Så ville jeg aldrig tabe 

Og slet ikke med samme sind

Hvis jeg havde uendeligt meget lykke

Så ville jeg have tro

Så ville jeg have håb

Så ville jeg have kærlighed

Så ville jeg have heste (og en hund) 

Hvis jeg havde uendeligt mange travheste

Så ville jeg have brug for uendeligt meget tid

Så ville jeg behøve uendeligt mange penge

Så ville jeg ønske mig uendeligt meget held

Så ville jeg prøve lykken i det uendelige

Til den gode side så har Come On Party endelig, seksten dage over tiden, fået et føl.

En hingst endda.

Min far har tidligere sagt, at det føl ville blive Stald Saltums sidste opdræt, men lad os nu se.

Han stod lige op går morges, rundede sit askebæger, og skuflede så i seng igen. Fire sekunder senere bippede telefonen.

Det var min søster, der sendte et billede af den nyfødte.

Den nyhed hjalp en del på fars influenza.