TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amiralen til rors på Solvalla

af | 29. mar 2025 | Nyheder

Flemming Jensen-trænede L’Amiral Propul med Joakim Løvgren vandt en sikker sejr i Klass II-finalen på Solvalla med en førstepræmie på 250.000 SEK.

L’amiral Propul med Joakim Løvgren

Det er en fornem udvikling den store Propulsion-søn, L’Amiral Propul har gennemgået inden for det sidste halve år, hvor den har været i træning his Flemming Jensen i Aalborg.

I otte starter er det blevet til 6 sejre, 2 anden- og en femteplads og et foreløbig højdepunkt var lørdagens sejr i Klass II-finalen på Solvalla med Joakim Løvgren i sulkyen.

L’Amiral Propul vandt sikkert i 1.12.4a/2140 m og lagde dermed 250.000 SEK mere til sin præmiesum.

L’Amiral Propul er ejet og opdrættet af Leif Hansen og Judy Pålsson, der også har tre andre afkom efter hoppen Quintessense (Varenne) – og de er – som L’Amiral Propul – navngivet med brug af deres respektive fædres navn.

Fra 2020 er der L’Amiral S J S – efter S J’s Caviar – den har vundet 6 sejre, sat rekord 1.12.4 og tjent 490.074 SEK.

Fra 2021 L’Amiral Readly – efter Readly Express – den er godkendt i februar i 1.19.8/2140

Og fra 2022 L’Amiral Who’s Who – efter Who’s Who.

Denne trio er alle I træning hos Joakim Løvgren på Jägersro.

Kyrie Eleison med Victor Roslef

En tidligere Flemming Jensen-hest, Kyrie Eleison (Readly Express), der nu trænes af Christoffer Eriksson vandt også V75-finale  i Bronsdivisionen.

Kyrie Eleison sejrede med Victor Rosleff i sulkyen  i 1.12.8a/2140 m – og her var der også 250.000 SEK i førstepræmie.

I C. Th. Ericssons Memorial for tophestene sad Flemming Jensen-trænede Emoji med Per Lennartsson langt nede i feltet undervejs, og selv om Broad Bahn-sønnen sluttede af efter 1.06 /500 m så en det den lige uden for præmierække n i 1.11.9.

Favoritten Mellby Jinx (Ready Cash) med Daniel Wäjersten vandt sikkert med 2 længder i 1.11.2a/2140 m – præmie 500.000 SEK.

Heller ikke Peter Rudbecks Sisi Barosso med Ken Ecce kom i præmierækken, da parret startede i 1. løb -. et 3 års hoppeløb i serien, Margaretas Tidiga Unghästserie.

Startspor i anden række er et stort handicap og selv Sisi Barosso præsterede 1.12.7 de sidste 1000 m og 1.11.4/500 m så endte den uplaceret i 1.15.2a/2140 m.

Selmina Venit (Donato Hanover), der trænes af Eric Martinsson og havde Ôrjan Kihlström i sulkyen vandt i 1.14.9a/2140 m  – præmie 300.000 SEK