På Oulu-banen i Finland vandt ENS Snapshot-sønnen Ambrogio søndag sin anden sejr i år og satte ny rekord.
Det var fjerde gang i år Ambrogio var til start med Mauri Jaara i sulkyen og i totalisatoren var tilliden stor til den danskfødte 6-årige vallak.
Ambrogio kunne da også indfri forventningerne og sejrede sikkert i ny rekord 1.14.0a/2100 m. Der var 1.000 Euro i førstepræmie og dermed har Ambrogio tjent 4.000 Euro i denne sæson.
I fjor vandt den 5 sejre i 19 starter og tjente 10.500 Euro.