Den 4-årige hoppe, Amazon AM satte i aftes svensk rekord, da hun vandt Big Noon-pokalen på Solvalla i 1.11.7a/1660 m volte!
I  fjor var Amazon AM en af årgangens bedste hoppe. Hun vandt E3 kort og Breeders Crown og tjente over 2 millioner kroner.
I år er det ikke gået så godt før nu her i efteråret, for Amazon Am ser ud til at have tændt til på alle cylindre.
I V86-spillet sidste afdeling på Solvalla i aftes viste Amazon AM sin store kapacitet, da hun på en fin afslutning sejrede for Robert Bergh i 1.11.7/1660 m volte – ny svensk rekord og en forbedring på ikke mindre end 1.3 sekunder af den gamle rekord sat i 2012 af Reignor.
Amazon AM er efter Gigant Neo (Super Arnie), mens moderen er italienske Eclat de Bois, der har Coktail Jet som fader og Buvetier d’Aunou som morfader!
Amazon Am har rekord 1.10.7a og har efter onsdagens præmie på 200.000 SEK nu tjent 3.2 millioner SEK.
Løbet hun vandt, køres til ære for en af svensk travsport store heste i 40-erne, Big Noon, der havde tilnavnet Travkejseren.
Læs om Big Noon pÃ¥ dette link – klik her