På Agnano-banen i Napoli vandt Alrajah One med Vincenzo Longo sikkert dagens kvalifikationsløb tilo Gran Premio Lotteria den 4. maj.
Det var anden start 9-årige Alrajah One (Maharajah) havde efter hjemkomsten fra USA – og et ”sabbatår”.
Efter en fjerdeplads i Firenze, viste Alrajah One sig nu fra sin allerbedste side.
Efter en rolig start kørte Longo frem efter 500 meters kørsel og havnede i dødens på Usain Töll med Gennaro Amitran, der havde taget spids fra start.
Ind mod sidste sving sendte Longo sin hest afsted og ingen var i stand til at følge Alrajah One, der kunne vinde sikkert i 1.10.6a/1600 m – præmie 7.360 Euro.
Der var hård kamp om andenpladsen som outsideren Condor Passes Gar med Giorgio d’Alessandro Jr besatte i 1.10.8 foran Zefero D’Ete med Crescenco Maione i 1.10.9.
Usain Töll blev nummer fem i 1.11.2.
For Alrajah One var det i øvrigt hans første sejr i Italien siden den 3. oktober 2021.
Se mandagens sejr nedenfor