Den svenske toptraver, 9-årige Aetos Kronos blev for nogle måneder siden sendt ui træning hos Marcus Melander i New Jersey. Nu er den snart startklar.

Aetos Kronos (Bold Eagle) var lørdag eftermiddag, lokal tid ude i sin anden qualifier på The Meadowlands og havde nu Dexter Dunn i sulkyen.
I sidste uge var det Mattias Melander, der sad i sulkyen, og her præsterede Aetos Kronos 1.11.1, hvor han var fem længder foran nummer to.
Med Dexter Dunn i sulkyen blev Aetos Kronos kørt afventende, men sluttede af efter 1.06.5/400 m til ny sejr i 1.12.1.
Sæsondebuten forventes at blive i løbet af et par uge.
Aetos Kronos har hele karrieren været ejet af Snyder-familien fra New York og var i Sverige i træning hos Jerry Riordan.
Her satte den som 3-åring verdensrekord med 1.11.8a/2140 m og vandt løb som E3 Kort og E3 Lnabg og som 4-åring Kongepokalen og som 5-åring Jubileumspokalen.
Den tjente i alt 12.4 mio. SEK og vandt 19 sejre i 62 starter og satte rekord 1.09.5.
Et uheld i forbindelse med en dyrlægebehandling satte løbskarrieren på pause i flere måneder, men Aetos Kronos kom tilbage, men vel ikke som allerbedst selv om han tjente over 1 millioner SEK som 7-åring.
Det skal blive spændende at se, om Aetos Kronos fortsat kan gøre sig blandt de allerbedste heste – nu på den anden side af Atlanten.
Aetos Kronos er avlskåret i Sverige og i 2024 blev der insemineret 15 hopper med ham.