Lillian Uglebjerg skulle ha’ været på vej hjem med nyerhvervelsen The Patriot (arkivfoto), men er sneet inde hos Stall Goop.
-Jeg skulle ha kørt i morges, men her er 40 cm sne, så jeg måtte opgive at køre herfra, siger Lillian Uglebjerg, som i går ankom til Stall Goops træningscenter nord for Karlstad, en køretur på 520 km excl. færgen fra Frederikshavn til Göteborg.
-Jeg regner med at kunne køre herfra i morgen tidlig når det holder op med at fyge.
Den nystartede Århus-træner har lejet The Patriot (Scarlet Knight) i foreløbig ét år med forkøbsret. Den 5-årige vallak vandt sidste år fire sejre i 13 starter – alle i monté – og har i alt tjent 300.000 SEK.