TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aarhus: Nyt lysanlæg forsinket

af | 8. nov 2025 | Nyheder

Jydsk Væddeløbsbane lørdag eftermiddag løb fra klokken 17.00, og da banens nye lysanlæg der blevet forsinket, bliver det en  mørk forestilling.

-Desværre er de sidste og meget vigtige komponenter til vores nye lysanlæg blevet forsinket, fortæller banens direktør, Anders Ebsen til travservice.

-Alt andet er ellers klart, så det er ærgerligt at vi ikke som forventet kan have premiere på det nye lysanlæg i aften.

De nye lysmaster er klar ligesom alle el-installationer, men lysarmaturerne mangler!

Der er ni løb på programmet fra klokken 17.00, men for dem der vil have en hyggelig aften så kan  der varmes op til denne fra klokken 15.00, hvor der er Happy Hour i baren i en times tid.

Jydsk Væddeløbsbane har også i år oplevet en stor stigning i antallet af tilskuere, og især har banen fået fat i et yngre publikum.

-Vi har allerede passeret hele sidste års entreindtægt, der er over 1 million kroner fortæller Anders Ebsen videre.

I forbindelse med nyheden om sæsonplanen 2026 kom det frem, at Grand Prix-weekenden 2026 var sløjfet.

Grand Prix-weekenden med Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix lørdag og Jydsk 4-årings Grand Prix søndag har i mange år været banens flagskib.

Derfor undrede det mange, der nyheden blev bragt om at i 2026 vil de to Grand Prix-løb blive kørt samme dag – lørdag den 20. juni.

-Det er ikke som sådan et ønske fra Jydsk Væddeløbsbane, at vi ikke længere skal have en Grand Prix-weekend, fortæller Anders Ebsen.

-Da vi blev bedt om vores ønsker til sæsonplanen 2026 gjorde vi opmærksom på, at vi gerne ville væk fra den sidste weekend i juni, idet der sker så mange andre ting  i Aarhus – især for det yngre klientel.

-I 2026 er der desuden Tall Ship Races i denne weekend, og det er en begivenhed, der tiltrækker et stort publikum og derfor vil være en hård konkurrent.

-Grand Prix-weekenden er sportsligt en stor weekend, og tiltrækker et stort publikum, men vi kan se på entreindtægterne, at der kommer flest penge i kassen om lørdagen, mens søndagen faktisk er en af de dage på året, hvor vi har den mindste entreindtægt.

-Det hænger selvfølgelig sammen med, at der kommer mange hesteejere om søndagen, der benytter hesteejerkortet, siger Anders Ebsen.

-Sæsonplanen er et puslespil, der skal gå op, og nu blev det sådan, at vi fik flyttet 4 års Grand Prix til en uge tidligere, men kører så kun lørdag, slutter Anders Ebsen.

Jydsk Væddeløbsbanes løbsdag starter klokken 17.00, og Rene Kjær har for Bet25 fundet en god fidus – se hvem det er – klik her