TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets største løbsdag

af | 14. jul 2024 | Nyheder

Søndagens løbsdag med Harald Lunds Mindeløb er årets klart største løbsdag på Nykøbing F Trav.

Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto

Mindeløbsdagen på Falster er blevet en institution -ja, og en tradition, hvor mange personer, der på en eller anden måde havde tilknytning til legendariske Harald Lund og hans stald hvert år mødes på banen.

For at mindes – og for at genoplive gamle historier.

Mindeløbsdagen er et tilløbsstykke, og også i år har banens ledelse og bestyrelse gjort meget for at skabe rammerne om et vellykket arrangement.

Der er 11 løb på programmet og dagens hovedløb, Harald Lunds Mindeløb køres som 7. løb med start klokken 16.17.

Præmiesummen er i år løftet til 150.000 kroner med halvdelen til vinderen.

Efter afbud fra 2 Confidence er feltet på ni, og det er netop programnummer 9, der er løbets favorit.

Four Guys Dream med Victor Rosleff.

Trods startpladsen må den svenske toptraver anses for at være klar favorit til sejren.

Bemærk at løbsdagen først starter klokken 14.00.

I fjor blev løbene ret favoritpræget – V5-spillet gav blot 175 kroner i gevinst, mens V4 gav 431 kroner.

Totalomsætningen blev på 1.343.670 kroner.

Også i år ligger Nykøbing-dagen over for Jägersro Galopp, hvor det er Derbydag, men det må vel betegnes som en fordel.

På Bet25 har Rene Kjær lavet en udgave af Kjærs Corner, hvor han ser på chancerne i løbene – Kjærs Corner finder du på dette link – klik her

Og som sædvanlig er der også gode tips og informationer at hente i Bet25-programmet – klik her