Hos Finn Rasmussen, Stutteri Dings har den canadiske hoppe Langala Dream født hingstføl efter stutteriets egen Yield Boko.

Langala Dream, der godt nok er født og indregistreret i Canada, men i bund og grund er et Dubois-opdræt og ud af en af hans stærke hoppelinjer, er 18 år gammel og har netop født sin syvende føl – et hingstføl efter Yield Boko.
Langala Dream er efter Credit Winner – Langala (Defi d’Aunou).
Langala er søster til avlshingstene Camino og Gobernador samt til bl.a. Ingala, der igen er moder til den succesrige avlshingst, Singalo.
Langala Dreams første afkom, Lorenzo Dream (Taurus Dream) er også canadisk og satte rekord 1.10.7 og tjente 909.271 dollars – han vandt ikke færre end 48 sejre.
I Europa har Rim Perfect (So Perfect) foreløbig været Langala Dreams bedste afkom med rekord 1.14.3 – 271.600 SEK.