Racing Arena Aalborg kunne søndag ved middagstid melde ud på deres hjemmeside, at mandagens lunchløb gennemføres som planlagt .

Kombinationen af hårdt arbejde og lidt held i vejrskiftet har gjort, at banen forventes at kunne klare de fem lunchløb, der skal afvikles mandag middag. Allerede i dag er banen i princippet klar til væddeløb, vurderer banemand Finn M. Lassen ifølge dansk.hv.