Banepersonalet har ryddet banelegemet for sne og rapporterer, at banen er frostfri og fin at køre på.

-Vi har fået sneen af banen, og som håbet var banen ganske fin, fortæller Lars Hellerup, banechef i Aalborg,
Banen er frostfri, og der er efter vores vurdering ikke risiko for at den vender.
Eneste problem i forhold til løbene fredag bliver den nedbør vi får mens løbene afvikles.
Dette burde dog ikke give større problemer end på alle andre løbsdage med regn/sne, hvorfor vi ikke er i tvivl om at det er den rigtige beslutning at køre løbene som planlagt.
Programmet på Spar Nord Arena Aalborg fredag indledes klokken 15.45 og omfatter i alt 10 løb.