TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg: Det kan godt blive spændende alligevel!

af | 6. apr 2025 | Nyheder

To af eftermiddagens mest interessante løb i Aalborg har hhv. fem og seks deltagere anmeldt, men derfor kan de godt blive spændende alligevel.

Får Thinker Monkey med Michael Lønborg sin første sejr i Danmark i eftermiddag? Foto privat

I 4-årsløbet, der køres som 2. løb, får amerikanske Thinker Monkey med Michael Lønborg sin  anden start – blot en uge efter DK-debuten på Fyens Væddeløbsbane.

Nu har den løb i kroppen til forskel fra de på papiret hårdeste konkurrenter, Kong Hans med Bent Svendsen og Gordon Dahl-trænede Look at me Sisu med Birger Jørgensen, der altså er ude for første gang.

Kong Hans udviklede sig sæsonen igennem og sluttede med en tredjeplads i Dansk Trav Kriterium.

Han har altså etableret sig i toppen af årgangen.

Look at Me Sisu leverede en toppræstation på Derbydagen, hvor den vandt sikkert i 1.13.1a/2000 m for gæstekusken Magnus A, Djuse.

Det er altså et kapable modstandere som Thinker Monkey her har, så det er ikke bare, at den med sin fordel med løb i kroppen, går ud og vinder dette løb.

I 5. løb mødes hurtigklassen, og her skal Just Hans med Bent Svendsen vise, at den svage præstation senest på hjemmebanen var en enlig svane.

Just Hans møder igen Flemming Jensen-trænede E Type Cash med Birger Jørgensen, der vandt Skive-løbet foran Just Hans og Morten Juul-trænede First Blood med Rene Kjær, der også er med igen.

Der er otte løb på programmet i Aalborg bemærk, at løbsdagen er programsat med start klokken 14.00.

V5-spillet er placeret fra 3. løb og V4-spillet fra 5. løb.

Rene Kjær har på Bet25 dette tips til løbsdagen – klik her