TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg-auktion: En skøn aften!

af | 13. sep 2025 | Nyheder

Tak til alle der mødte op, og var med til en skøn aften i fællesskabet og sportens tegn.  -Sådan afslutter Dansk Hestevæddeløb deres omtale af lørdagens auktion, der viste en tilbagegang i gennemsnitsprisen på 43% i forhold til Vilhelmsborg-auktionen i fjor!!

Endnu har vi ikke modtaget en komplet salgsliste – mærkeligt nok – i mange år – også efter indførelsen af GPDR – har travservice kunnet opdatere næsten live med sælgers navne efterhånden som auktionen skred frem.

Foreløbig ved vi blot at gennemsnitsprisen for 27 solgte åringer blev på 28,852 kroner -mod 50.724 kroner for 29 solgte i fjor på Vilhelmsborg-auktionen.

En tilbagegang på ikke mindre end 43%!!!

Topprisen i aften blev 150.000 kroner, der blev betalt for to åringer – 65 Niche som Stald Elisabeth købte samt 71 Netflix som vi i skrivende stund ikke kender køberen på.

Dyreste tilbagekøb var 80 Ninjago på 220.000 kr.

Niche, der var en af de to heste, der solgtes for 150.000 kr.

At resultatet af lørdagens auktion blev så dårligt, som det var tilfældet er jo ikke overraskende.,

For det første valgte auktionsholderen Dansk Hestevæddeløb hverken at markedsføre auktionen såvel internationalt som nationalt, og desuden havde man valgt at lægge auktionen på en aften, hvor der samtidig blev afholdt den norske Derbyauktion.

På tidligere Aalborg-auktioner har der været mange norske gæster!

Men alene fravalget af markedsføring af auktionen bør får nogle konsekvenser i administrationen i Dansk Hestevæddeløb.

Det har været udtryk for ”Vi alene vide”, når man nonchalant vælger at promovere Aalborg-auktionen på egen hjemmeside – og måske i et eller andet omfang på SOME.

Og aftenens resultatet fortæller vel alt om det fornuftige og rimelige i den “strategi” som Dansk Hestevæddeløbs ansvarlige ledelse havde valgt m h t markedsføring af auktionen.

VI lever i 2025 – og selv Coca Cola har et milliard markedsføringsbudget!!