Først var hun skadet, så kom hun tilbage og så gik meldingerne på at hun havde fået en kronisk mavesygdom, men nu fortæller træneren Daniel Redén til trav365, at han endnu ikke har opgivet håbet om Prix d’Amerique om nogle måneder.
– Det er hende selv der bestemmer helt og holdent, fortæller Redén.
For to uger siden var hun tilsyneladende alvorligt syg af akutte mavesmerter.
– Det blev opdaget, at hun har en kronisk mavesygdom, som hun har haft og som hun kommer til at leve med resten af sit liv. Vi gør hvad vi kan for at lette hendes hverdag.
– Hun bliver stadig bedre, men tabte lidt vægt og muskler så vi må starte forfra og træne på, men det er fint, at der er stillet en diagnose så man ved hvad man har at gøre med.
– Hun er frisk og glad og om hun når at komme med i Prix d’Amerique bliver op til hende selv. Hun må være helt på toppen og det må hun vise mig hvis det er sådan, slutter Redén.