Trophy Catch-sønnen Vincent med Jens Laursen i sulkyen vandt tirsdag aften sin anden sejr i få starter på Eskilstuna-banen.
Vincent (Trophy Catch), der ejes af Gurli Kaagaard, var til start med 20 meter tillæg i et løb over 2140 meter på Eskilstuna-banen.
Det var dog ikke den store hindring, for Jens Laursen kunne bringe den 5-årige vallak til en meget sikker sejr i 1.15.3/2160 m – præmie 30.000 SEK.
Vinderodds var 6.12 og Plads 1,90.
Det var anden sejr inden for en god måned til Vincent.
Siden Vincent blev sendt i træning hos Katarina Aurell-Laursen i starten af juli måned er det blevet til otte starter, der er resulteret i to sejre, tre tredje  og to mindre placeringer og 70.500 SEK i indtjening