TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jokeren sadler om

af | 17. okt 2016 | Nyheder

Den kendte Rapper, Jokeren har tabt sit hjerte til travsporten og har allerede smagt sejrens sødme flere gange, men nu er de ældre travheste væk, og i stedet satser kunstneren i en ny Stald Jokeren sammen med venner på ungheste.

Den første unghest er i stalden. Det er hoppen Dario’s Darling, der er efter Ens Snapshot og den svenske hoppe, Soleil de Bellouet (Jag de Bellouet).jokeren-portraet-2

Dario’s Darling, der endnu ikke er blevet chipregistreret, og derfor ikke kan findes i DTCs Sportssystem, er netop gået i træning hos fynske Martin Hansen.

Stald Jokeren har netop udsendt en pressemeddelelse om baggrunden for stalden, fremtidsplaner samt håbet om en større udbredelse af travsporten.,

Stald Jokeren investerer stort i fremtiden

Efter en kort tænkepause er vi i Stald Jokeren klar til at melde vores ambitioner omkring fremtiden ud.

Vi har valgt at satse stort på trav igen fordi sporten på alle tænkelige måder appellerer til os.

Vores hjerter banker kort sagt for hestevæddeløb, og vi vil derfor investere 450.000,- kr. i nye heste i løbet af det kommende år.

 ”Efter vi vandt i det første løb vi nogensinde stillede op i, har jeg sgu været bidt af hestevæddeløb”, udtaler Jokeren, ”og jeg ser en sportsgren, som på alle måder er undervurderet her i landet”.

”Bare se på svenskerne og franskmændene”, fortsætter han, ”Det er sådan det bør være herhjemme også!”.

Dansk trav er ved at glide ud i glemslen, på samme måde som f. eks. det traditionsrige 6 dages løb, og andre historisk set betydningsfulde sportsbegivenheder, og vi er derfor klar til at gøre vores for at skabe en fremtid!

Derfor har vi skilt os af med de fleste af vores heste i stalden med henblik på at købe nye som kan konkurrere på internationalt plan.

Samtidig er vi stolte over at kunne meddele at vi har indledt et samarbejde med legenden Steen Juul, som er alle tiders største travtræner og kusk.

Vi stoler 100% på hans vurdering af hestene, og er derfor overbeviste om at vores økonomiske satsning vil belønne sig i fremtiden.

“Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Jokeren. Det er dejligt at få en mand af hans kaliber til at hjælpe med at udbrede kendskabet til vores sport. Det kan kun være en kæmpe fordel”, udtaler Steen Juul.

Samtidig er det en del af vores andelsstalds formålsparagraf at sætte fokus på nye talenter, og vi har derfor sat vores unghoppe, Dario’s Darling, i træning hos Martin Hansen som vi med Stald Jokerens øvrige medlemmers lange erfaring i sporten vurderer er den rette mand til opgaven.

Dario’s Darling er efter ENS Snapshot og de gener er slået igennem allerede nu, hvor hun er alfahoppen i stalden.

Vi ser frem til et godt år i 2017

 På vegne af Stald Jokeren

Formand, Jesper Brøns