I eftermiddag vender Frankrigs mest vindende traver, Timoko tilbage i løbene efter en pause på fire måneder. Det sker på banen i Agen – og hele løbsdagen på den franske provinsbane kan der spilles til i DanToto.
Timoko med Bjørn Goop startede senest den 18. juni i Kymi Grand Prix i Finland, hvor den blev nummer tre-
Derefter fik den 9-årige hingst, der med en samlet indtjening på 4.146.538 Euro er Frankrigs mest vindende aktive traver, ferie, men nu har træneren Richard Westerink sin reklamehest klar til start igen.
Timoko er anmeldt til det 39. Grand Prix du Sud-Ouest – et Gruppe 2-løb over 2575 meter auto med en samlet præmiesum på 200.000 Euro.
Der kommer 12 heste til start, og udover Timoko med Bjørn Goop starter bl.a. 1 Anna Mix med Franck Nivard, 2 Dante Boko med Pierre Vercruysse og 4 Bird Parker med Jean Philippe Monclin.
Løbet afvikles som 6. løb med start klokken 16.30, og der kan spilles til hele løbsdagen i Agen i DanToto.