Charlottenlund Travamatørklub arbejder med planer om at lave endnu et stort amatørløb udover Lars Løfgrens Memorial.
-Vi har allerede haft møde med såvel Michael Juul som Flemming Sunn, der begge er meget positive over for vores ide, siger Flemming Mogensen fra amatørklubben.
-Tanken er at lave et stort løb for travamatørkuske fra hele landet. Der skal køres indledende afdelinger i såvel Aalborg som på Lunden, og vi satser på et finale-løb på Lunden med 60.000 kroner i samlet præmiesum. Der skal også være en B-finale, siger Flemming Mogensen videre.
Propositionerne vil blive udarbejdet inden for den nærmeste fremtid.
Det er fortsat meningen, at Lars Løfgrens Memorial skal afvikles i forbindelse med Derbyweekenden.