TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Optur for Goop – nedtur for Souloy

af | 22. sep 2016 | Nyheder

Det var ventet, at der ville komme en pressemeddelelse fra det europæiske travsportsforbund UET i dag i forhold til den verserende dopingsag mod franske Fabrice Souloy. Dette er dog ikke sket, og ifølge de svenske bloggere ingvarssonopersson.se er årsagen, at man ikke har kunnet blive enige om ordlyden.

PMU2-300x143

I mellemtiden går hverdagen videre for alle implicerede, og i dagens løb på Vincennes blev der udspillet et lille drama med en lidt løs relation til sagen.

Først over mål i Prix de Mehun Sur Yevre om en førstepræmie på 25.000 Euro var nemlig den tidligere Robert Bergh-hest Speed Delicious kørt af Jean-Michel Bazire. Speed Delicious trænes af Fabrice Souloy.

Men grundet en trængning i sidste sving blev parret diskvalificeret, og i stedet gik sejren til en anden svensker i form af Ochongo Face (Kiss Francais) kørt af Franck Ouvrie.

Historien om Ochongo Face er, at den efter 31 starter og godt en million svenske kroner indtjent for træner og medejer Erik Lindegren fra Gävle i maj mÃ¥ned gik til Frankrig – og i træning hos Fabrice Souloy. Ochongo Face gjorde fire starter i sit nye regi og blev diskvalificeret fire gange.

Som en reaktion pÃ¥ den nævnte dopingaffære blev hesten flyttet, og første start herefter resulterede sÃ¥ i dagens sejr. Og den nye træner…. ja, det er sÃ¥mænd Björn Goop.

Der er ikke langt fra succes til fiasko, hvor Souloy for tiden må synes, at det meste er lidt stolpe ud.