TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambo-vinderen tæt på nederlag

af | 4. sep 2016 | Nyheder

Det lignede en walkover for Hambletonian-vinderen Marion Marauder med Scott Zeron i nattens Yonkers Trot, men parret var tæt på at blive besejret.

Opløbet i Yonkers Trot i nat blev mere spændende end man havde forestillet sig, der ville blive.

Storfavoritten til odds 1,20, Hambletonian-vinderen Marion Marauder (Muscle Hill) var tidligt til spids i løbet, og Scott Zeron i sulkyen fik lov til at føre i et tempo, han selv bestemte.

Lige bagved lå Smalltownthrowdown (Cash Hall) med Dan Daley – og det blev den ekvipage, der var tæt på at besejre Marion Marauder.

Marion Marauder med Scott Zeron ses her vinde forsøget til Yonkers TRot, hvor sejren aldrig var i fare. Men det var den i nat! Foto Ken Weingartner

Marion Marauder med Scott Zeron ses her vinde forsøget til Yonkers Trot, hvor sejren aldrig var i fare. Men det var den i nat! Foto Ken Weingartner

Undervejs var tempoet jævnt omkring 1.12, og ind i opløbssvinget kom Lagerfeld (Yankee Glide) med Mark MacDonald frem udvendigt for Marion Marauder.

Men den kunne ikke byde Hambletonian-vinderen op.

Det kunne i stedet Smalltownthrowdown, der blev trukket ned i open stretch.

Det var som om Zeron ikke lige havde forventet det, og det varede lidt før han reagerede.

Marion Marauder lod dog aldrig angriberen komme forbi og vandt med et hoved i 1.12.2 – førstepræmie 250.000 dollars.