Der var overraskende resultater og dermed også store gevinster i lørdagens V75-spil på Jägersro, hvor den rigtige kombination kun var fundet på 6 systemer – heraf fire på samme kupon!
3.566.236 kroner for 7 rigtige.
Og når man så har syv rigtige fire gange og desuden får tillægsgevinster
Så løber det op.
Helt nøjagtigt til 17.635.056 kroner.
Det vandt en ATG-spiller på en kupon, der var spillet for mere end 2.000 kroner.
Udover 4 rækker med 7 rigtige var der også 120 rækker med 6 rigtige og 1.432 rækker med 5 rigtige på kuponen.
To afdelinger var holdt ugarderet.
De to andre vinderkuponer havde også kostet over 2.000 kroner, og de vandt hhv. 4.187.056 kroner og 4.085.312 kroner.
Milliongevinsten blev en realitet, da Top of the World med Ulf Ohlsson kunne holde storfavoritten Scellino Luis med Erik Adielsson fra livet i sidste afdeling.
Havde Scellino Luis vundet var gevinsten for 7 rigtige blevet på 784.635 kroner.
Grundlaget til milliongevinsten blev lagt i 1. afdeling, hvor Ken Ecce fik en drømmestart fra spor 7 med Ymer Brick, der siden kunne føre fra start til mål.
Ymer Brick vandt ukørt i 1.12.7a/1640 m og fik 100.000 SEK i præmie.
Mere om Ymer Brick og lørdagens løb på Jägersro søndag morgen.