47-årige Bitten Jensen repræsenterede endnu en gang dansk travsport på en flot måde, da hun sikrede sig Bronze-medaljen ved VM for travamatørkuske på Kincsem Park i Budapest.
På forhånd så det ikke særligt godt ud for Bitten Jensen.
De seks køreture hun havde trukket i konkurrencen var ikke just vinderheste, men Bitten Jensen formåede af det bedste frem – i hvert fald af de fem af hestene.
En enkelt blev nemlig diskvalificeret.
De øvrige fem starter resultererede i en sejr, tre femte-og en sjetteplads.
M h t Bitten Jensens Bronze-medalje, var der spænding til det sidste.
Den hest, som Bitten Jensen kørte, var blandt de mindstspillede i løbet, og hendes nærmeste konkurrenter fra Argentina og New Zealand havde på papiret bedre chancer.
Kampen om Guld og Sølv var der ingen andre end Italiens Mirka Marini og USA’s Hannah Miller, der kunne blande sig i.
Bitten Jensen havde – for anden gang i de tre løb denne lørdag eftermiddag – startspor 12, men det lykkedes hende at slippe godt igennem fra start og komme ned i tredje par udvendigt.
Med 800 meter tilbage trak Bitten Jensen sin hest ud til angreb. Til at begynde med gik det godt men så ebbede kræfterne ud.
Parret faldt tilbage, men da en konkurrent galoperede og et par stykker havde en sammenkørsel i opløbet, så lykkedes det alligevel Bitten Jensen at passere målstregen som nummer seks, men såvel den argentinske som den New Zealandske kusk blev begge diskvalificeret.
Sjettepladsen bragte Bitten Jensen op på samlet 45 points.
Italieneren Mirko Marini, der kommer fra Montegiorgio-banen, blev Verdensmester med 61 points – han vandt det sidste løb – foran amerikanske Hannah Miller, der sluttede med 60 points efter en femteplads i sidste løb.
Dermed har Bitten Jensen nu vundet EM Guld, Guld i en Ladies World Cup samt Bronze i VM – fornemme internationale resultater.
Og dertil kommer et Dansk Mesterskab,