TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Auktionstopper på internetauktion

af | 26. aug 2016 | Nyheder

Når den svenske opdrætterforening på tirsdag genoptager sine månedlige internetauktioner er der blandt de 31 anmeldte heste to, der som åringer var dyrest på Elitauktionen i Stockholm.

De to auktionstopper, der nu sælges på tirsdagens internetauktion, er begge opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust ved Skive.

Det drejer sig om den 6-årige Le Lahar, der under navnet Tough Rain i 2011 var Elitauktionens dyreste hest med et hammerslag på 780.000 SEK.

Le Lahar. Foto fra ASVT

Le Lahar. Foto fra ASVT

Le Lahar blev købt af træner Stefan Hultman til Stald Droad  og har i alt startet 16 gange. Det er blevet til 6 sejre og 335.100 SEK –  rekorden er 1.13.0.

Le Lahar, der er efter Deweycheatumnhowe Richly Possessed, har senest startet den 11. november i fjor, hvor den var i træning hos Per Linderoth.

Den er fortsat i Stald Droads eje, og stalden ejer fortsat også den 4-årige Atomic Rain (Muscle Hill – Affinity), der i 2013 toppede Elitauktionen med en pris på 770.000 SEK.

Atomic Rain, der er i træning hos Roger Walmann har indledt løbskarrieren i år, hvor den har startet 7 gange. Det er blevet til 2 sejre, rekord 1.16.6 og en indtjening på 76.000 SEK.

Atomic Rain. foto fra ASVT

Atomic Rain. foto fra ASVT

Du kan altid finde den svenske opdrætterforenings (ASVT) auktion ved at klikke på banneret i venstre side her på travservice.

Månedens auktion afholdes på tirsdag med start klokken 18.00 og slut klokken 22.00.