Når Gordon Dahl-trænede Vanilla Kronos den 4. september skal starte i finalen i Breeders Course på Jägersro kommer hun i hård konkurrence.
Der bliver garanteret fart på i finalen i 2-årsløbet Breeders Course på den svenske derbydag, hvortil Vanilla Kronos med Steen Juul kvalificerede sig i søndags på Charlottenlund Travbane.
I aftes var der endnu et kvalificeringsløb på Jägersro, og her vandt den franskfødte Ethien du Vivier (Sancho Turgot) med Christoffer Eriksson sikkert i 1.14.2a/1640 m foran Valentina Wind (Muscle Hill) med Robin Bakker i 1.14.3.
Det var anden start og første sejr for Ethien du Vivier, der trænes af Tomas Malmqvist. I sin debut blev den nummer to efter galop, også i 1.14.2.
Ethien du Vivier blev købt i Deauville i september i fjor for 20.000 Euro, mens italienske Valentina Wind, der trænes af Paul Hagoort, kostede 19.000 Euro på ITS-auktionen i Italien.
Paul Hagoort fik i øvrigt en bøde på 5.000 SEK for at have ”brutit sit træneramnsvar”!