Det kunne godt have betalt sig at kombinere de fire danske heste, der startede i Sørlandets 2. løb i aftes, for de tre kom i Trio, der gav odds 509,88!
At 2. løb skulle ende i en dansk sejr var ikke uventet, for favoritten var dansk ligesom næstfavoritten – og de to, Trento og Tulle Ringhøj løb da også med frem som hhv. vinder og nummer tre, men ind mellem dem kneb outsideren Oline Hovmand sig.
Den stod til 377:10, og det betød, at Trio-gevinsten gav odds 509 og Tvilling 65.86.
Trento (ENS Snapshot – Pistill) er opdrættet af Gunner Christiansen og tog nu sin fjerde sejr i år. Magnus Teien Gundersen sad i sulkyen bag den 6-årige vallak, der sejrede sikkiert i 1.16.5/2160 m – præmie 18.000 kroner. – Det er alene i år blevet til 116.500 kroner til Trento.
Oline Hovmand (Great Challenger) kneb andenpladsen foran Tulle Ringhøj , begge i 1.16.9, mens feltets fjerde dansker, Wonder Dream (Trophy Catch) sluttede uplaceret i 1.18.5.