På søndag er der Mix-auktion på The Meadowlands, og det var her den svenske træner Daniel Redën købte Propulsion i fjor. Er der ny Propulsion under hammeren i år. Der er i hvert fald seks afkom efter Muscle Hill!
Propulsion har været årets sensation i europæisk travsport.
Fra at have været en forholdsvis ordinær hest har den udviklet sig til en international toptraver og har foreløbig vundet tre Gruppe 1-løb – senest Aabergs Memorial i tirsdags på Jägersro i 1.08.9.
Vel var Propoulsion ingen billig hest, da Redén købte den i fjor på auktionen på The Meadowlands.
210.000 dollars er immervæk en sjat, og Propulsion syntes dyr, da den blev købt, men i dag er den jo meget mere værd.
Findes der en ny Propulsion i kataloget på søndag?
Det er nok svært lige at pege på en enkelt hest, der kan have de samme kvaliteter som Propulsion har, men der findes i hvert seks afkom efter Muscle Hill, der jo sammen med Ready Cash er verdens mest hotte avlshingst.
PÃ¥ auktionsfirmaet Tattersalls hjemmeside kan kataloget samt supplementskataloget til auktionen downloades.
Desuden er der en oversigt over auktionshestene – linket hedder Sales roster, og man kan lave en sortering efter gangart – gait – men bemærk, at pacerne kommer øverst i den sortering – man skal et stykke ned før traverne findes.
Der kan også laves en sortering efter avlshingst.
Link til Tattersalls-siden – klik her