Aalborg Væddeløbsforening har endnu ikke fundet en afløser for væddeløbsbanens direktør Michael Korfitsen, der fratræder den 1. august, og vil derfor selv stå for den daglige drift i en periode.
Siden Michael Korfitsen blev opsagt i marts måned har bestyrelsen i Aalborg Væddeløbsforening søgt at finde hans afløser.
Man har været meget tæt på, men det er altså ikke lykkedes endnu.
Arbejdet med at finde en ny chef for væddeløbsbanen i Aalborg er dog ikke opgivet og efter sommerferien begynder en ny rekrutteringsrunde.
Man håber at kunne have besat stillingen senest ved årsskiftet.
Indtil da vil den daglige drift fortrinsvis blive varetaget af hhv. banens formand, Bo Jørgensen og næstformand, Knud Erik Ravn med støtte fra den øvrige bestyrelse.