TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lovende Vixi-hest

af | 27. maj 2016 | Nyheder

På Ôrebro-banen i Sverige vandt den 3-årige Laura Vixi torsdag sin tredje sejr i fire starter.

Svenskregistrerede Laura Vixi, der er efter franske Love You og den tyske hoppe Wanda, ejes i Finland, og trænes af finske Tuomas Korvenoja, der også kørte hende til sejr på Ôrebro.

Laura Vixi, der startede for fjerde gang i karrieren, var i spids fra start til mål, og sejrede sikkert i fine 1.15.1a/2140 m – præmie 35.000 SEK.

Kennel-navnet Vixi må være et af de ældste i dansk travsport.

Det blev oprindeligt brugt af en københavnsk forretningsmand, der havde en konfekture-kæde med navnet Vixi, og blev efterfølgende overtaget af Verner Juel Rasmussen, Stutteri Mariesminde.

Nu benytter Verner Juels datter, Susanne Juel-Nielsen Vixi-navnet til sit opdræt.

Moderen til Laura Vixi, Wanda (Muscles Yankee) er opdrættet på Lasbek i Tyskland, og startede fire gange uden at vinde løb.

Hun blev derefter solgt til Finland.

Hendes første afkom er Tagline (Andover Hall) 1.12.5 – 45.775 Euro. Derefter har Susanne Juel-Nielsen overtaget Wanda og næste afkom blev danskregistrerede Twilight Vixi (Love You), der solgtes til Finland, hvor den har sat rekord 1.13.4 og tjent b27.100 Euro