TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel DM-vinder for tredje gang

af | Nyheder

Jeppe Juel var i klar føring inden finaledagen i DM for travtrænere i Aalborg søndag eftermiddag, og selv om han blot scorede syv points, blev han en sikker vinder.

Jeppe Juel var forsvarende DM-vinder, idet han vandt DM-titlen for anden gang i fjor.

Og nu har han så vundet den tre gange.

Jeppe Juel vandt  DM-konkurrencen. for tredje gang, Kanal 75

Jeppe Juel vandt DM-konkurrencen for tredje gang, Kanal 75

Undervejs præsterede Jeppe Juel at vinde tre løb i træk, og det er ikke sket tidligere.

Det skete fredag i Skive.

Inden de seks finale-løb i Aalborg havde Jeppe Juel et komfortabelt forspring på ikke færre end 18 points, og det skulle vise sig at være mere end rigeligt til at sikre DM-titlen og de rare 50.000 kroner, der følger med.

Ja, selv hvis Jeppe Juel havde kørt uplaceret i de seks løb i Aalborg, så havde han vundet DM-titlen,

På papiret havde Jeppe Juel kun en rigtig god chance, nemlig i næstsidste afdeling hvor han kørte Without You.

Men den var ikke som bedst på dagen, og sluttede på en fjerdeplads – og det blev Jeppe Juels bedste placering i de seks løb i dag.

Herudover hentede han to femtepladser, og det gav tilsammen 7 points.

Dermed sluttede Jeppe Juel på 41 points – 10 points foran nummer to, Anders Pedersen og 11 points foran nummer tre, Ken Ecce.

En suveræn sejr må man sige.

PÃ¥ finale-dagen vandt ingen kuske mere end en sejr – og det var selvfølgelig ogsÃ¥ med til at understøtte Jeppe Juels suveræne sejr.

Den største overraskelse stod Morten Friis for, da han kom bagfra med Theodora Garbo (From Above), og strøg uden om konkurrenterne i opløbet til sikker sejr til 18 gange pengene

Det var medvirkende til at V5-spillet, hvor Axels løb indgik, kastede 2.345 kroner af sig i gevinst.