Dansk Hestevæddeløbssport er tvunget i knæ efter den daværende Kulturminister Marianne Jelved fik gennemtrumfet et idrætsforlig, som indebar, at man fratog midtager fra trav – og galopsporten – uden mulighed for at sporten blev kompenseret på anden måde. Aage Hansen – mangeårig opdrætter og amatørkusk har forsøgt analyserer trav- og galopsportens situation som den ser ud netop nu
Den 6. november 2014 stod jyder og københavnere, fynboer og falstringer skulder ved skulder på Christiansborg Slotsplads, professionelle og amatører, hesteejere og opdrættere. Vi viste et sammenhold, som nu kommer til at stå sin prøve.
Hvis vi begynder at slås indbyrdes bane mod bane, så har vi for alvor tabt kampen.
Der skal findes en langsigtet løsning, så dansk travsport kan overleve og udvikles. Vi kan ikke forvente at få flere offentlige midler. Derfor må vi finde en anden måde at skaffe indtægter til banerne på.
Liberalisering af spillemarkedet er et ønske både i EU-systemet og i det danske regeringsparti, Venstre. Da hestesporten åbenbart ikke kan få spillemonopolet tilbage, er løsningen måske at få afskaffet monopolet og erstattet det med et licenssystem.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal i henhold til spilleafgiftsloven betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater.
Indehaveren af tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb (Danske Spil) skal betale en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten. Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.
Med de nuværende afgiftsregler vil det således ikke være nogen fordel for sporten at afskaffe monopolet, men hvis spilleafgiftsloven blev ændret til, at indehavere af tilladelse til udbud af puljevæddemål på hestevæddeløb skal betale en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten til staten og en afgift på 9 pct. af bruttospilleindtægten til hestevæddeløbssporten (direkte til den enkelte bane), så ville det muliggøre en bæredygtig drift at trav- og galopbanerne.
Ved at fastsætte afgifterne som foreslået, vil statskassen få uændret 11 pct. af bruttospilleindtægten, hvilket burde tilfredsstille finansministeren. Der skulle således være gode muligheder for at få fremsat og vedtaget en ændret spillelov og spilleafgiftslov med dette indhold.
Derudover er der mulighed for at skaffe indtægter fra udlandet. Hvis en ændret spillelov gav mulighed for eksempelvis PMU løb på danske baner, ville banerne kunne hente gode indtægter fra Frankrig. Når der er PMU løb i Tyskland, får banen 3 pct. af omsætningen, der som regel er væsentligt større i Frankrig end i Tyskland. Derfor giver det trods den lave procentsats gode penge til banerne.
Hvis disse ændringer af spilleloven kan skabe rammerne for en sund økonomi på de enkelte baner, vil det være oplagt at bibeholde alle baner og i en overgangsperiode leve med lavere præmier og færre løb. Vi ved jo, at hvis banerne først bliver lukket, så forsvinder både hestene og de aktive fra lokalområdet.
Uanset hvad der sker på Christiansborg de næste måneder, er det vigtigt at undgå splittelse i travsporten. Desværre ligner DTC’s udmelding om lukning af travbanerne i Odense og Nykøbing Falster og fjernelse af tilskuddet til Skovbo et signal til krig mellem Østdanmark og Vestdanmark. Den ligner også en løsning, hvor man sætter sig mellem to stole:
- Den forretningsmæssige løsning:
at lukke 4 baner og bibeholde 2 helårsbaner og 2 sommerbaner eller - Den mere populære løsning:
at bibeholde alle baner med færre løb og lavere præmier,