Den franske toptræner Fabrice Souloy er interesseret i at starte den af sine mange topheste i Broline Copenhagen Cup søndag den 15. maj på Charlottenlund, men hvem eller hvilke?
Puslespillet om Broline Copenhagen Cup er i fuld gang.
Matchmaker Flemming Sunn har travlt i denne tid, og senest på tirsdag skal de 10 heste, der skal starte i dansk travsports største internationale travløb være på plads.
Mens der nu er definitivt afbud fra BBS Sugarlight, så kan Flemming Sunn fortæller, at Fabrice Souloy er interesseret i at starte en af de mange topheste, han har i sin stald.
Ifølge tgn.no i dag vil Souloy komme til Copenhagen Cup med Your Highness – vinderen af Okympiatravet.
-Men, siger Flemming Sunn-Â intet er endeligt aftalt endnu.
-Jeg talte med Souloy her torsdag morgen ved 9-tiden, og Your Highness var godt nok en af de heste, han nævnte at han godt kunne tænke sig at starte i Copenhagen Cup.
-Souloy talte også om Un Mec d’Heripre, Moving On, Princess Grif, Pascia Lest og Vincennes – og det er alle fine og særdeles interessante heste.
-Det er klart, at det ville være særdeles interessant at få Your Highness, der i lørdags vandt Olympiatravet, til Lunden, siger Flemming Sunn.
Fabrice Souloy har gennem flere år sendt heste til start i Copenhaven Cup senest i 2014, hvor Beckman med Franck Nivard var med, men galoperede.
I 2007 vandt Souloys Kool du Caux med Jean Michel Bazire løbet.