I eftermiddag skal den 3-årige hoppe Barok i Prøveløb i Skive, og der er ingen tvivl om, at dens over 16.000 ejere spændt vil vente på resultatet.
16.238 anpartshavere er der i Barok, der i eftermiddag skal i Prøveløb på Skive Trav.
Barok opnåede allerede fra fødslen berømmelse, da det var føllet der blev født i filmen om Tarok.
Og Tarok findes da også i Baroks afstamning.
Det er DanToto og Danske Spil, der har lavet anpartskonceptet, Barok, der er gratis at deltage i.
Hoppen trænes af Team Friis i Skive og efter et fint rutineløb i sidste måned i 1.20.5/2020 m volte, ser en godkendelse i eftermiddag klokken 1515 blot ud til at være en formssag.
Tidskravet er en kilometertid på 1.25
Barok er ikke den eneste hest af interesse, der er i Prøveløb i eftermiddag.
I dagens første prøveløb klokken 15.00 er Derbyvinderen Stand and Deliver ude for at blive testet og den tidligere Harper Hanover-vinder Nougat Ås, der blot startede to gange i fjor, skal vise at den er klar til et come-back.
I løbsprogrammet, der indledes klokken 15.45 er der flere spændende opgør.
I 4. løb er distancen 1600 meter, og her skal der nok blive fart på med bl.a. Photo Gardenia, Snoopy, Wishing Boy og Pioner FH på startlinjen.
Eftermiddagens sikreste vinder er 1 Titanio CR med Steen Juul i V5-4/V4-2.
Baneprogrammet til Skive kan downloades på dette link – klik her