På søndag køres sæsonens første store internationale sprinterløb, Grand Criterum de Vitesse de la Cote d’Azur på Cagnes sur Mer, og franske Timoko har muligheden for at vinde løbet for tredje gang.
Efter Vintermeetinget på Vincennes er det nu Cagnes sur Mer ved Middelhavet, der er centrum for fransk travsport i et stykke tid, og på søndag afvikler man banens største løb, Grand Criterum de Vitesse de la Cote d’Azur over 1609 meter auto og med en samlet præmiesum på 200.000 Euro.
Timoko med Bjørn Goop vandt løbet i fjor og vil gå til start som favorit i et felt på 14. Parret udfordres i første række af Un Mec d’Heripre med Jean Michel Bazire, Voltigeur de Myrt med Gabriele Gelormini og Oasis Bi med Johnny Takter.

Timoko og Bjørn Goop vandt Critreium de Vitesse i fjor og kan vinde igen i år. Foto Gerard Forni
Timoko kan vinde løbet for tredje gang. Han vandt i 2013 med Jos Verbeeck i sulkyen og i fjor med Bjørn Goop.
Rekorden for løbet har hoppen Une de Mai, der vandt fem gange i træk i årene 1969 1973! Legendariske Ourasi vandt fire gange.
Startlisten ser således ud:
1 Kadett CD (SE) – Robert Bergh
2 Un Mec d’Heripre  (FR)– Udgår
3 Solea Rivilliere  (FR) – Philippe Daugeard
4 Pascia Lest (IT) – Nicholas Ensch
5 Voltigeur de Myrt  (FR). Gabrielle Gelormini
6 Oasis Bi  (IT)– Johnny Takter
7 Timoko (FR) – Bjørn Goop
8 Anna Mix (FR)  – Pierre Vercruysse
9 Vicomte Boufarcaux (FR) – Ch. A. Mary
10 Trebol (ES) – Gabrielle A. Pou Pou
11 Luckycharm Hanover (US) – Yannick A. Briand
12 Sahara Fairytale (SE)  – Christophe Martens
13 Going for Gold Zaz (SE) – Dominik Locqueneux
14 Air Frame (SE) – Romain Deriuex