TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dennis havde vist vejen

af | 10. feb 2016 | Nyheder

Den franske traver, Vichenko K, som Dennis Kristiansen fra Skive vandt det internationale amatørløb med i Prix d’Amerique-weekenden, var tilbage på vinderpladsen onsdag eftermiddag på Vincennes.

Vichenko Chef vinder sikkert for sin træner Charles Dreux

Vichenko Chef vinder sikkert for sin træner Charles Dreux

Det lignede lidt samme løbsudvikling for Vichenko Chef  denne eftermiddag, som da Dennis Kristiansen kørte og vandt med den.

Forrige lørdag blev der plads til angreb på opløbshjørnet, og Dennis Kristiansen kunne da trække Vichenko  Chef ud og den speedede let  frem til sejr.

Det samme skete i dag.

Opløbssvinget rundt sad Vichenko K med sin træner Charles Dreux hermetisk lukket fast i anden/tredje par, i andet spor med heste på begge sider af sig, men ind på lige bane var det som om en ladeport blev åbnet, og Vichenko Chef kunne skyde frem til sikker sejr i 1.12.1a/2100 m.

De der fulgte Vichenko Chef i dag blev belønnet med 4,40 i odds.

Løbet førtes i lang tid af svenske Maffioso Face med Dominbik Locqueneux, men den gik helt i stå 150 meter fra mål og sluttede uplaceret.

Se løbet fra Frankrig – uden lyd – klik her