I fjor imponerede Bold Eagle på Prix d’Amerique-dagen ved at vinde 4-årsløbet Prix Charles Tiercelin i rekordtiden 1.11.8a/2100 m – i år vandtes løbet på en måske endnu mere imponerende måde af Traders i ny rekord 1.11.5!

Efter en strålende indsats vinder udvendige 7 Trader foran inderbanens Caid Grif og Charley de Noyer.
Italienske Traders med Nicolas Roussel i sulkyen stod for en imponerende præstation, da den vandt 4-årsløbet Prix Charles Tiercelin søndag eftermiddag på Vincennes efter et udvendigt kløb, det meste af vejen.
Traders blev forceret frem udvendigt på den førende staldkammerat, Charley du Noyer med Yoann Lebourgeois, der var løbets favorit, og selv om den endte ude i tredje spor over mål, så klarede den sejren hjem i ny banerekord 1.11.5a/2100 m.
Det var en meget imponerende præstation Traders (Ready Cash) lavede fra dødens, og den så faktisk slået ud i opløbet, hvor Charley du Noyer forsvarede sig, og hvor rygkørt Caid Griff (Password) med Mathieu Abrivard fandt angrebsplads indvendigt om Charley du Noyer.
En overgang lignede Caid Griff vinderen, men ude i tredje spor slog Traders kontra og nåede målstregen først. Sejren var 54.000 Euro værd.
Traders, der trænes af Philippe Allaire,  har som nævnt Ready Cash som fader og den italienske hoppe, Graziella som moder.
Hun er efter franske Giant Cat og amerikanske Working Mom (Baltic Speed). Working Mom har også født, Express Road (Passionant) 1.11.6 – 350.000 Euro.
Graziella ejes af Roussel-familien, der således har opdrættet Traders.
Det var grunden til at franske Nicolas Roussel, der i dag er ansat hos Jimmy Takter i USA, kørte Traders!
Graziella har en 2-Ã¥ring efter Ready Cash og er nu i fol ved Varenne.