TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem snyder Tiego d’Etang i dag?

af | 24. jan 2016 | Nyheder

De tre seneste år har Tiego d’Etang været favorit i spillet i verdens største monte-løb, Prix de Cornulier, men endnu har den 9-årige hingst sejren til gode. I eftermiddag er Tiego d’Etang atter favorit – lykkes det denne gang?

Elegante Tiedo d'Etang -. her for sulky . er favorit i verdens største monteløb, Prix de Cornulier i eftermiddag. FDoto Gerard Forni

Elegante Tiedo d’Etang – her for sulky – er favorit i verdens største monteløb, Prix de Cornulier i eftermiddag. FDoto Gerard Forni

Selv om det ikke er med de mest prangende resultater Tiego d’Etang stillet til start med i Prix de Cornulier i eftermiddag, så er den nu 10-årige hingst, der ejes af travdynastiet Bigeon, alligevel favorit til førstepræmien på 315.000 Euro.

Træningsrapporterne har været meget fine, og hesten har tidligere vist sine gode evner i monté-disciplinen.

For tre år siden, hvor Tiego d’Etang spillet helt ned til 20:10, fik den en meget dårlig start, og selv om den leverede en stærk indsats bagefter, blev det kun en fjerdeplads.

De to seneste år, hvor Tiego d’Etang har været favorit i spillet til hhv. 37 og 28:10, er han hver gang blevet slået af Roxane Griff.

Hun er ude, da hun fyldte 11 år ved årsskiftet, og dermed er faldet for den franske aldersbegrænsning på 10 år.

Det er Charles Bigeon, der for fjerde gang rider Tiego d’Etang i Prix de Cornulier.

Men hvem kan komme i vejen for Tiego d’Etang i år.

Svenske Moving On med Damien Bonne har leveret nogle pæne løb efter man har forsøgt hende i monte, men historien taler mod at en udenlandsk hest vinder dette løb. Det er nemlig ikke sket siden 1937, hvor amerikanske Net Worth sejrede.

Nej, det er nok i stedet heste som Scarlet Turgot med Alexander Abrivard, Athena de Vandel med Mathieu Abrivard  de to ryttere er fætre) – eller hvad med Uhlan du Val med Antonio Dollion, der i fjor var nummer fire i Prix d’Amerique?

Franck Nivard har valgt at ride Vision Intense frem for Moving On. Det kan se mærkeligt ud i betragtning af de resultater, som Vision Intense kommer med. Ja, den har ikke vundet et løb siden april 2014!

Eric Raffin, der red Roxane Griff til sejr, sidder på Tornado du Digeon, der også startede i løbet i fjor, hvor den stod til 20 gange pengene, men galoperede. Har ellers startet i sulkyløb, men senest har den startet i et monteløb, hvor den blev nummer to.

Prix de Cornulier er 4. løb på Vincennes med start klokken 15.08