TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trinity D sørgede for dansk sejr

af | 21. jan 2016 | Nyheder

Skive-træneren Christian Lindhardt var favorit med såvel Toto som We May Sex på Bjerke torsdag middag, men måtte nøjes med en andenplads, men det blev alligevel til dansk sejr, idet danskfødte Trinity D sejrede.

Toto var favorit i 2. løb, men var kun en skygge af sig selv. Heldigvis var der en forklaring.

-Han hoster og hoster efter løbet, så det var derfor han underpræsterede, fortæller Christian Lindhardt i telefonen fra Oslo.

-Der er ærgerligt, men det er jo levende dyr vi har med at gøre, og så kan sådanne ting jo ske. Derimod syntes jeg at We May Sex leverede en godkendt indsats. Vi blev slået af en bedre hest.

WE May Sex med Christian Lindhardt bliver nummer to efter den sikre vinder J C Royale.

We May Sex med Christian Lindhardt bliver nummer to efter den sikre vinder J C Royale.

We May Sex var favorit i 5. løb og sad undervejs andet par udvendigt, Nedad sidste langside kørte Christian Lindhardt til spids og var førende ind i opløbet. We May Sex kunne imidlertid ikke svare J C Royale med Erland Holm, der sejrede sikkert i 1.15.4a/2100 m. We May Sex noteredes for 1.15.6 på andenpladsen, der var 6.000 NOK værd.

-Selv om Toto skuffede, så har det været en OK tur her op. Tano Bork vandt, We May Sex var nummer to og desuden opnåede jeg i aftes en fjerdeplads med Amiral Godiva, siger Christian Lindhardt videre. -Tano Bork får nu ferie i et par måneder. Det var egentlig meningen, at han skulle have sluttet efter Gulddivisionen, men da han aldrig blev brugt der, så tænkte jeg, at vi lige så godt kunne prøve ham af i et monteløb, der passede så fint.

Torsdagens danske sejr på Bjerke sørgede Trinity D (Earthquake) for med Tom Erik Solberg. Den vandt programmets sidste løb i ny rekord 1.14.6a/1609 m – præmie 12.000 NOK.

Det var næsten på dagen et ¨år siden Trinity D sidst vandt løb. Det skete nemlig den 19. januar.