Flemming Jensen havde søndag eftermiddag tre heste med til Åby, men det var en fjerde han vandt løb med!
Det var godt spottet af Morten Melin, at finde løbet Debutantstayeren til sin 5-årige Toxic Flame, der blot havde startet en gang tidligere. Og med sejr til følge.
Flemming Jensen havde fået opgaven bag Toxic Flame (Pine Chip) og løste den med sejr i 1.18.9/2640 m – præmie 30.000 SEK.
Med sine egne tre heste opnåede Flemming Jensen en andenplads med en tapper Dancing Pride, der blev kort slået i 1.15.0/2160 m – præmie 16.300 SEK samt en fjerdeplads med Remain Garbo, der løb ny rekord 1.12.7a/1640 m – præmie 5.700 SEK.
Derimod galoperede Bette Nock i angreb i opløbssvinget og sluttede uplaceret.
