I nat vandt den 4-årige Resolve med Åke Svanstedt i sulkyen finalen i TVG-serien for den amerikanske hurtigklasse på The Meadowlands. I 2016 er planen, at Resolve skal starte i Elitloppet på Solvalla.
En af de heste, der har tegnet Åke Svanstedt i denne sæson, er den 4-årige Muscle Hill-søn Resolve.
I nat vandt parret finalen i TVG-serien på The Meadowlands helt efter behag i 1.09.5. foran Orbigado med Mark MacDonald i 1.09.8.
Det var fjerde sejr i 13 starter i år og med førstepræmien på 194.000 dollars har Resolve indtjent 700.938 dollars i 2015.
Hesten har været utrolig stabil i sine præstationer, og i de 13 starter, har den været i toto-rækken de 12 gange fordelt ligeligt med fire placeringer som vinder, fire som nummer to og fire som nummer 3.
Resolve ejes af svenskfødte Hans Enggren – den kendte hesteejer og opdrætter – Meadowbranch-hestene – og han ser gerne Resolve i Elitloppet 2016.
Og det samme gør Åke Svanstedt.