TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fantompræstation af Mission Brief

af | 13. nov 2015 | Nyheder

I 11.time leverede den 3-årige amerikanske hoppe Mission Brief med Yannick Gingras den præstation, man havde troet hun ville have lavet tidligere året. På Dover Downs  (1000 m bane) vandt hun i verdensrekordtiden 1.08.6.

Mission Brief var fantassitk i nat. Arkiv Lis aPhoto

Mission Brief var fantastisk i nat. Arkiv Lis aPhoto

I fjor blev Mission Brief historiens hurtigste 2-årige traver, da hun på The Red Mile vandt i 1,08.7.

Den præstation gav store løfter for 3-års-sæsonen, men Muscle Hill-datteren har haft problemer med sin ryg, og selv om hun inden nattens start i Matron Stake på Dover Downs havde tjent omkring 825.000 dollars, så havde hun ikke vundet nogle af de helt store løb for de 3-årige hopper.

Men i nat var det en helt anden Mission Brief vi så.

Travet flød meget bedre på hende, og Yannick Gingras kunne dirigere hende til en overegen sejr i ny verdensrekord for 3-årige hopper /1000 m bane 1.08.6 – og en tangering den absolutte verdensrekord hopper på 1000 meter bane, som Delicious har sat i Sverige.

Mission Brief fik med sejren sat ærkerivalen Wild Honey med John Campbell eftertrykkeligt påplads . Wild Honey, der har vundet de tre største hoppeløb i år, Hambletonian Oaks, Kentucky Filly og Breeders Crown blev nummer to, fem længder efter i 1.09.3.

Med førstepræmien på 93.700 dollars har Mission Brief nu tjent 929.317 dollars i år.

Mission Brief trænes af Ron Burke, der også skulle en tur i vindercirklen efter de 3-årige hingstes opgør Matron Stake.

Han sendte Crazy Wow (Crazed) ud med Tim Tetrick i sulkyen og parret var storfavoritter til odds 1,10.

Crazy Wow lagde sig hurtigt i spids og øgede afstanden ti feltet. Han vandt med 7 længder i 1.09.6. Svanstedt-trænede Crescent Fashion (Muscle Hill) med Scott Zeron tog andenpladsen i 1.10.5.