TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique-heste i aktion

af | 8. nov 2015 | Nyheder

DanToto har i eftermiddag spil til løbene på den franske bane, Argentan og her starter nogle heste, der har Prix d’Amerique som mål.

Texas Charm har kursen sat mod Pix d'Amerique. Foto Gerard Forni

Texas Charm har kursen sat mod Pix d’Amerique. Foto Gerard Forni

Det er i 3.løb, Prix Paul Buquet om en samlet præmiesum på 40.000 Euro og franske topheste som Texas Charm, Uhlan  du Val og Village Mystic kommer til start.

Texas Charm var blandt favoritterne i januar, hvor den sluttede på en ottendeplads, mens Uhlan du Val blev nummer fire.

Village Mystic, der bl.a har undet Gruppe 1-løbet Prix de Selection, har været væk fra løbene i lang tid, og det er blot årets tredje start han gør i eftermiddag.

Man skal dog næppe forvente at se trioen langt fremme i eftermiddagens løb – der køres jo ofte prepare – og starten i eftermiddag skal for trioens vedkommende ses som en finpudsning af formen inden Prix de Bretagne den 21. november.

Løbene i Argentan indledes allerede klokken 11.10 og 3. løb køres klokken 12.07.