Den danske mester, Montgomery Hill havde ingen problemer med at vinde hurtigløbet på Axevalla tirsdag aften.
For første gang siden sejren i Mesterskab for Danmark startede Montgomery Hill (SJ’s Photo) i et løb på Axevalla. Flemming Jensen havde også anmeldt Partout Simoni, som han selv skulle køre, mens Färjestad-træneren Magnus Jacobsson havde fået overladt linerne bag Montgomery Hill.
Partout Simoni måtte imidlertid slettes på grund af halthed.
Montgomery Hill kunne ikke holde spids fra sit indvendige startspor fra Howthehaloareyou med Mikael Andersson, der fløj frem fra spor 2 og førte i 1.09,3/500 meter, men droslet ned til 1.12.7 på kilometeren.
Her blev Montgomery Hill sendt frem samtidig med løbets favorit Arazi Boko med Christoffer Eriksson kom i angreb. Arazi Boko løb ud imidlertid ud i en galop ind i opløbssvinget, mens Montgomery Hill nu kunne lægge afstand til feltet og gå til en suveræn sejr i 1.12.5a/1640 m – præmie 100.000 SEK.
Arazi Boko kom godt tilbage efter galoppen og besatte andenpladsen i 1.13.3.
Det var tredje sejr i træk til hædershesten Montgomery Hill, der med sejren rundede 400.000 kroner i indtjening i år.