TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sæsonafslutning på Bornholm

af | Nyheder

bornholmsbrandpark

Sæsonen 2015 på Bornholm afsluttes i eftermiddag, og det sker med et 11 løb stort og velbesat program.

Man forstår, når banens chef Charlotte Berg i sin indledning i baneprogrammet kan se tilbage på en meget fin sæson. Omsætningsfremgangen har været på 300.000 kr. samtidig med et forøget besøgstal på 3.000 personer.

Det ser ud til, at det mest prestigefyldte championat på solskinsøen, amatørchampionatet, reelt blev afgjort på årets næstsidste dag.

Under alle omstændigheder bragte eks-professionalle John Gommans sig i front med to sejre forud for finaledagen, og med flere andenpladser end duellanten Stefan Lind-Holm sidder Gommans med matchbolden. Dertil kommer, at Gommans kører ud med to absolutte topchancer i form af Presley (6. løb) og Picasso Jetset (7. løb), så Lind-Holm skal virkelig trylle for at vende udviklingen i eftermiddag.

Første start er kl. 14.00, og baneprogrammet kan hentes ved et TRYK her.